Firmaet

Lindqvist Voltige er et enkeltmandsfirma ejet af Thomas Lindqvist, som bliver kørt ved siden af et fuldtidsarbejde som ingeniør. Hovedparten af salget sker gennem denne webshop til kunder i hele norden, samt gennem en lille bod vi sætter op til de større stævner i og omkring Danmark.

Butikken har sit lager i Høje Taastrup, hvor det efter foregående aftale er muligt at komme forbi og prøve størrelser inden man køber.

Holdet bag


Bag Lindqvist Voltige står Thomas Lindqvist, der med mange års erfaring indenfor dansk volti er godt klædt på til at vejlede med alt indenfor voltigering.
Bag træhestefabrikken står Bjarne og Ingrid Hansen som med mange års erfaring med snedker- og syarbejde, er vores garant for god kvalitet i vores egne produkter.

Træheste og håndtag

Tidligere har produktionen af træheste foregået på enten terrassen eller i kælderen under DTU, men er nu flyttet til træhestefabrikken på Lolland. Designet er baseret på de første træheste fra 2009, men er løbende blevet optimeret for at gøre træhestene så stærke, stabile og lette som muligt. Træhestene bliver polstret med skum specialproduceret på en lokal fabrik på Lolland, og fragtet ud til kunderne med lokale vognmænd.

Håndtagsproduktionen startede ud med serier af ét styk, som blev bukket, malet og syet i hånden. Sidenhen er serierne blevet noget større og alt metalarbejdet bliver lavet af robotter for at sikre en ensartet kvalitet.